Botilbuddet Stubben

Om Stubben

Botilbuddet Stubben

Botilbuddet Stubben er oprettet i 2011, og er et mindre bosted for unge mellem 16 til 30 år med psykiske, sociale og/eller emotionelle udfordringer. Det kan være unge med forskellige diagnoser som personlighedsforstyrrelser, skizofreni, ADHD og andre psykiatriske udfordringer. På Stubben huser vi ikke personer med massivt misbrug, men i lettere grad, og unge som er motiveret for behandling herfor

Plads til otte beboere

På Stubben har vi plads til i alt 8 beboere. Vi bor i 3 dejlige ældre huse, der har fælles stor have, som lægger skønne grønne kvadratmeter til forskellige aktiviteter og ren afslapning. I det store fælleshus er der 4 selvstændige værelser, 1 lejlighed og flere fællesrum for beboere og personale. I de andre hus er der 2 lejligheder, der deler køkken og bad.

Stubben ligger i smukke omgivelser på Vestsjælland i Mørkøv, der er en mindre stationsby på togstrækningen mellem Kalundborg og København. Vi ligger med andre ord centralt, og der er ligeledes hyppige tog- og busforbindelser til eksempelvis Holbæk, Slagelse og Odsherredområdet.

Et trygt og hjemligt miljø

På Stubben lægger vi vægt på sammen med de unge beboere at skabe et trygt, rart, hyggeligt og hjemligt miljø, ligesom vi prioriterer en god og stabil hverdag præget af nærvær, gennemskuelighed, samt gængse dagligdagsrutiner, opgaver og aktiviteter.

På Stubben lægger vi stor vægt på forskellighed i sammensætningen af beboergruppen og ser mangfoldighed som en styrke og en ressource i den samlede indsats i forhold til den unges liv og udvikling.

Fællesskab og individuel støtte

Vi bestræber os på at skabe rolige og inkluderende rammer med mulighed for fællesspisning, ADL-aktiviteter og aktiviteter ud fra de unges ønsker. Her er plads til medbestemmelse med månedlige ungemøder. Stubben er et lille og hjemligt tilbud med øje for fællesskabet og den enkeltes behov.

Vi tilbyder individuel støtte og botræning til de unge med henblik på øget selvstændighed og større livskvalitet.

Kontakt os og hør mere om Stubben

Har du spørgsmål til vores pædagogiske tilgang, tilbud eller mulighederne for et ophold på Stubben, er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi tager gerne en uforpligtende samtale om den unges behov og fortæller mere om, hvordan vi arbejder med trivsel, udvikling og større selvstændighed.

+45 60 22 64 51 Send mail